søndag den 8. marts 2015

Øverst til årets første pre-sæson ræs i Blåbjerg


Sylvester ligner en der har NEJ-cykelhjelmen på, mens faren har ja-kasketten på.
2. Martin Møberg - Rask cykler. 3 Rasmus Olsen - Varde cykelklub


Jeg har i en længere periode ikke haft noget friskhed at spore i stængerne, men mine tider har faktisk været fine, og det kalibrerings apparat jeg ofte bruger (coach Benjamin) til at måle min form og status op imod har også vendt tomlen opad. Det er dog rart for motivationen og nok også kroppen lige at komme ovenpå og få den rare følelse af overskud lidt tilbage. Jeg har valgt Blåbjerg ræset til at møde frisk op, for lige at teste grundformen og for at få en fed oplevelse på nogle at de lækreste spor man kan tænke sig.

Varde gutterne kører altid stærkt på hjemmebane, og Christian ”ungsenior” Sloth har gennem tiden delt endefulde ud til Danmarks MTB elite netop i Blåbjerg. Til start var bla. Sloth, Martin Møberg fra Rask Cykler og Simon Berg samt de hårde H40 ryttere fra VCK som følger de unge til dørs gang på gang.

Ruten lagde op til at komme godt fra start, da man kort efter start kører i tog på singletracket. Jeg lagde ud som førstemand med Møberg og Ungsenior lige efter, ungsenior kom op og skruet bissen på i en grad der føltes som langsom kvælning, og jeg hang på med det sorte af neglene, min Cannondale FSI er en fed cykel, men ikke på en bumlet rute hvor der på en fully kan holdes konstant tråd over ujævnhederne, og min opgave med at holde trit med Sloth blev ikke nemmere.


Det bedste fra svigermors Anthon Berg guld æske, blev delt med denne her ven som fik mig på hårdt arbejde indtil en punktering ramte ham.

Jeg havde tabt dunken på første nedkørsel, og da ruten var knapt 30min lang skulle jeg lige hydrere og have en gel i mig da jeg nået målområdet, inden jeg igen kunne skrue op for tempoet. Ungsenior lavet et solidt hul, men punkteret og jeg var nu i front. Ikke den fedeste måde at komme i front på, men sådan er et udstyrs game og jeg nød de opmuntrende tilråb fra Tina, Sylvester og svigerfar igennem løbet. Hvad jeg også nød var den super lækre natur som Blåbjerg besidder og underlaget som var nøddebrunt med maksimalt greb, pure joy!


Jeg er heldig at have en svigerfar der står der som et søm når jeg nævner jeg skal køre MTB løb i nærheden. Support fra min familie er så dejligt. 

Jeg kørte over stregen som vinder, og er faktisk ret tilfreds med den måde jeg eksekveret løbet på, jeg lagde meget hårdt ud fik pusten og lagde igen pres på, lige efter bogen.
Løbet i Blåbjerg arrangeret af Varde cykel klub har jeg kørt de sidste 4 år (det første år på skodamissen!) men i år manglet der et eller andet. Der var langt fra så mange mennesker som de forrige år, de andre år har været en fest! 
Stemningen var heller ikke som den plejer, da vi nået ud til rævebjerget på første omgang var der 3 der stod på bakken, og jeg blev i tvivl om jeg var kørt forkert! De andre år, er man blevet båret op af entusiastiske tilråb og der har været duft af friskbrygget Kaffe på toppen, NICE!

Jeg har mine bud, og jeg håber Ole K og co. Læser med, da dette måske kan bidrage til at få stemningen tilbage i et af mine favorit ikke licens løb.

Tilmeldingen:
 VCK kører med en relativ lav billet pris, men kage bordet skal man selv betale for, i Nordsjælland, laver man MTB løb hvor kagebordet bliver nævnt som det første i sammenhængen og det er nærmest signatur for løbet. Så lad os sige det stiger 25kr pr. billet det vil jeg da gerne selv betale ekstra, og ingen kan spise for 25kr kage alligevel (min bror og Jens Halling undtaget) dvs. så er der også lidt til klubkassen.

Ruten:
Ruten var i år knapt så fed som de forrige, og jeg tænker den sagtens kan komprimeres så man kører over rævebjerget flere gange som man ”plejer” og får samlet folk der, måske endda laver start og mål der. Min pointe er at hvis mor, svigermor, kone eller mand skal med ud og se MTB så er det lidt langhåret at se folk 4 gange på 2 timer, på en ellers lækker forårs dag.
Ruten var meget flad og bumlet og det man kørte på var super lækre trails, men det var meget ”ligeud” trails, så man sad med følesen af bare at træde og træde og ikke dreje så meget.
Konkurrencen på afvikling af mountainbike løb er efterhånden benhård og jeg tror Blåbjerg ræset mangler oplandet fra Odense, Midtjylland og de andre landsdele der før har kørt langvejs for at nå dette glimrende løb.

Jeg håber VCK modtager dette som konstruktiv kritik, VCK er jo efterhånden min anden hjemmebane og mit forhold til de vestjyske røvere er rigtig godt, og hvis der er nogle der kan afvikle spitzen klasse MTB løb så er det dem, men tiden er inde til at der skal tænkes ud af boksen for at holde på kunderne og for at få folk til at prioritere løbet.

Rygtet siger at der skal køres liga i Blåbjerg, og jeg ved hvad det område har at byde på, samt jeg kender de rødder der skal bygge ruten og der vil jeg gerne lægge mine penge på den bliver fed! Så hvis man er til naturlig nålebund layout godt med rødder så er det med at dukke op til sommer.

Næste ræs er Slushcup Marathon, hvor der skal kæmpes om den samlet Slushcup sejr, year!

Peace - Anders   


         



1 kommentar:

  1. Jeg tror måske du forveksler løbet med Invita Cup i oktober, her er der stemning, fest og kaffebar på toppen af Rævebjerget :) og vel nok en 5-600 ryttere.

    SvarSlet